Om klinikken

Om Vestervangens Kropsterapi

Martin Larsen

Kropsterapeut

Mit navn er Martin Larsen, og jeg har klinik på min privatadresse i Vestervangen i Holbæk. Behandlerrummet er adskilt fra boligen, så behandlingerne foregår helt uforstyrret.

(Der er også mulighed for behandlinger i Manuvisionhuset på Frederiksberg. Ring eller skriv for booking i Kbh!)


Jeg bor med min kone og min yngste søn, og har klinikken ved siden af mit arbejde på Novo Nordisk i Kalundborg.


Min vej ind i kropsterapien startede med en stresssygemelding helt tilbage i 2011, hvor jeg selv  første gang fik en Body-SDS behandling. Selvom jeg ikke forstod hvad det var, der skete under behandlingerne, kunne jeg mærke effekten på mit system, og jeg tænkte allerede dengang, at det var noget jeg ville lære. Behandlerdrømmen var dengang for uoverskuelig, men jeg kom tilbage på arbejdet, og har været der lige siden.


I 2023 var jeg et sted i livet, hvor jeg igen havde behov for at arbejde med mig selv, og tage gamle mønstre op til revision. Kort fortalt, førte dette bl.a. til et større vægttab, en bedre fornemmelse af mig selv, og siden vendte drømmen om at arbejde med kropsterapi tilbage.


Efter besøg hos flere forskellige kropsterapeutiske uddannelsessteder valgte jeg at starte på kropsterapeutuddannelsen hos ManuVision i januar 2024. En af uddannelsens grundpræmisser er, at man ikke kan stå ved briksen som behandler, hvis man ikke selv har ligget der, og arbejdet med mig selv har gået hånd i hånd med rejsen mod at blive behandler.


Jeg afsluttede uddannelsen i december 2025, men har endnu ikke fået min certificering. Dette er et mål for 2026.


Læs om behandlingerne her!

Billeder af behandlerrummet

DSC00025
DSC00030
DSC00031